Virtuelt sportcenter i Odense

25. okt 2018, 23:45

Fodboldklubben BBB digitaliserer drømmen om et nyt idrætsanlæg

Brændekilde-Bellinge Boldklub (BBB) i Odense har en drøm. En drøm de deler med byens andre borgere og foreninger, nemligt at få et et "rigtigt" Idrætsanlæg, der samler alle aktiviteter under ét tag. Drømmen har lange udsigter og mens der fra alle sider i byen arbejdes hårdt på at få tingene til at ske, har BBB allerede taget det første digitale spadestik.

BBB har intet klubhus og benytter Rasmus Rask Skolens hal og omklædningsfaciliteter. Udendørs benyttes kommunens baner og BBB har selv for mange år siden investeret i en multibane og nu også en kunstbane.
Kunstbanen er primært til eget brug og for at få tilskud til driften, vil man gerne leje de ledige tider ud til andre klubber, samt borgere og virksomheder. Klubben har også en plan om at sætte infoskærme op overalt i hallen og udenfor så man kan byde spillere, trænere og gæster ordentlig velkommen og skabe noget liv i de kommunale lokaler. Og der er mange flere planer om digitalisering og samarbejde med byens øvrige foreninger og erhvervsliv på vej, så der kan komme fokus på de mange spændende aktiviteter der allerede findes i byen og som for mange af byens borgere er helt usynlige.

BBB benytter foreningsløsningen Gladiator der styrer alle bookinger og infoskærme, og har allerede multibanen på www.ledigetider.dk/bbb - om ikke så længe, når der er styr på alle de interne bookinger, kommer også kunstbanen på.

Du finder Brændekilde-Bellinge Boldklubs eget website her: www.bbbsport.dk