Artikel i Fyens Stiftstidende: "Hallerne står gabende tomme..."

Løsningen på de tomme haller er ikke blot et nyt bookingsystem – det handler om at have en mere ambitiøs tilgang til hele Kultur- og fritidsområdet


I den seneste tid har der været sat skarp fokus på, at mange haller og idrætsanlæg står tomme en stor procentdel af tiden, selvom de faktisk er booket i systemerne. SDU og Idrættens Analyseinstitut har gennemført et stort forskningsprojekt, som undersøger fremtidens idrætsfaciliteter, og hvad der skal til for at optimere brugen af haller og idrætsanlæg. Derudover har Fyens Stiftstidende den seneste uge skrevet en hel række artikler med fokus på de tomme baner og haller. Det er et kæmpe problem, som begge aktører gør opmærksom på – ikke blot for hallerne, men også for foreningerne, kommunerne, borgerne og skattekronerne.

Tallene for bookinger af hallerne ser flotte ud, men i praksis kan vi se, at det ikke stemmer overens med virkeligheden. I Odense bliver hallerne fx i gennemsnit booket 89 % af tiden i tidsrummet 16-22, men benyttelsesprocenten er helt nede på 68 %. Min egen erfaring er, at overbookningen sker, fordi det ikke har nogen konsekvens for foreningerne. Der skal både lys, el og varme til, der skal mandskab til at åbne og låse hallen af samt rengøring osv. Der er mange penge at spare, hvis hallen ikke bliver brugt, eller mange penge at tjene, hvis man kan leje den ud og dermed få flere til at dyrke rigtig idræt, som jo i sidste ende handler om folkesundheden.

Det er også chefen for Odense Idrætspark, Rune Billes, erfaring, og han udtaler til Fyens Stiftstidende, at foreningerne kun betaler 23 kroner i timen for at leje en hal. Derfor er der heller ikke rigtig noget, der går tabt, hvis man ikke møder op alligevel. I mange kommuner stilles faciliteterne helt gratis til rådighed for foreningerne.

Bille anbefaler som det første et bedre bookingsystem end det, der er nu. Det er for omstændeligt, besværligt og langsomt, siger foreningen Bolbro Gymnasterne, som bruger Odense Idrætspark. Brugerfladen er tit det, der bliver angrebet, og det er forståeligt. For hvis systemet er for besværligt at komme ind i, og hvis det bliver for tidskrævende at aflyse sin booking, giver man op. Systemer som disse skal være enkle, brugervenlige og ligetil – ellers er de intet værd og bliver ikke brugt.

Rapporten fra Idrættens Analyseinstitut kommer med anbefalinger til tre organisatoriske niveauer, og i Fyens Stiftstidende kommer Bille med tre anbefalinger til den specifikke udfordring af uudnyttede haller. I det store hele er jeg enig i mange af deres anbefalinger, men det helt store problem er, at det ikke blot handler om et bookingsystem – det handler lige så meget om at drive hallerne og sikre sig, at de bliver udnyttet optimalt.

Forventninger om at skabe ”offentlig værdi”

Lederne af idrætsanlæggene forventes ikke kun at skabe værdi gennem offentlige tilbud, men det forventes også, at de med idrætsanlægget kan drive en bæredygtig forretning. I rapporten gives der udtryk for, at det er vanskeligt for ledere at omsætte tanker til handling for at skabe denne værdi. Og hvis de både skal skabe offentlig værdi og være en stabil selvstændig forretning, skal der også tages hånd om dem. De skal have hjælp til at drive hallerne og anlæggene som egne forretninger, der også kan løbe rundt. Kommunernes valg af bookingsystemer sætter en stor begrænsning her.

Foruden deres fokus på den offentlige værdi anbefaler Idrættens Analyseinstitut også, at der er fokus på at servicere forskellige målgrupper. Idrætsanlæggene og hallerne bliver primært brugt af foreninger, som også booker størstedelen af tiderne. Kommunen bør dog skabe mere adgang for andre grupper til faciliteterne på attraktive tidspunkter, så det ikke kun er foreningerne, der kan få de ”gode” tider. Foreningerne får tit de bedste tider grundet de praksisser, der i mange år har været – og som redaktionschef Peter Hagmund-Hansen i sidste uge skrev i Fyens Stiftstidende; fordi lederne af idrætsanlæg typisk har fokus på de foreninger, de i forvejen kender. Og det er ærgerligt, for der er et stort potentiale, hvis horisonten (og målgruppen) bliver udvidet.

Rapporten fremhæver dog, at det er vanskeligt for anlægslederne at komme i kontakt med de selvorganiserede borgergrupper – altså ikke foreningerne. Lige netop dette problem er kæmpestort, fordi mange kommuner og anlæg ikke har et system, der letter opgaven for dem.

Vi har hos BRND i otte år arbejdet med ambitiøse løsninger til netop Kultur- og Fritidsområdet, og vi har det hele samlet i én løsning, hvor alle interessenter er involveret og let kan arbejde sammen og nå hinanden.

Anbefalinger

Her er nogle af vores anbefalinger til at optimere brugen af huse og haller i kommunen:

1. Ryk ansøgningsfristen for foreningerne tættere på sæsonstart
Mange kommuner stiller krav til foreningerne om, at de skal ansøge om foreningstider for sæsonen, der starter omkring 1. september, allerede i februar måned. Jeg har set eksempler på krav om,
at dette skal ske i december måned – altså næsten 9 måneder før. Det er en stor udfordring for foreningerne, og i mange kommuner får foreningerne lov til at søge uden hold, og så kan de selv sætte hold på, når de ved, hvilke hold de vil starte op. Det betyder, at de magtfulde foreninger får
dispositionsret over en masse tider uden at vide, om de skal bruge dem – og de holder godt fat i dem, for ellers ”mister de dem bare” til næste år. Den tidlige ansøgningsfrist tager udgangspunkt i, hvordan man altid har gjort, fordi det tidligere er gjort manuelt, eller fordi kommunens bookingsystem ikke er tidsvarende.

2. Opkræv gebyr eller hæv eksisterende gebyrer til et realistisk niveau
Når det er gratis at booke, så har det ingen konsekvens at booke for meget og intet incitament
til at aflyse bookingerne og dermed give andre mulighed for at komme til at dyrke rigtig idræt.
Og ikke mindst fratager det også idrætsanlægget muligheden for at få indtjening.
Et højere gebyr og en tidsfrist for aflysning vil utvivlsomt frigive flere ledige tider på et tidligere tidspunkt, så andre kan få glæde af dem.

3. Giv idrætsanlæg mulighed for at udvikle forretningen
Vælg en bookingløsning, der også dækker idrætsanlæggenes behov for at tilpasse sig den digitale udvikling i stedet for at tvinge dem til at bruge forældede eller forvaltningsorienterede systemer, der begrænser muligheden for at drive en bæredygtig forretning. Idrætsanlæg er dybt afhængige af foreningernes evne til at skaffe nye medlemmer, og her i september har jeg set eksempler på selvejende institutioner, der har mistet over 50 % af deres foreningstider – alene fordi foreningerne
ikke har kunne skaffe medlemmer nok. Det er en katastrofe for økonomien, for kommunerne betaler ofte driftstilskud efter antal foreningstimer. Idrætsanlæg har brug for en værktøjskasse med muligheder for at udvikle og drive forretningen udover blot at skulle stå til rådighed for at servicere foreningerne.

4. Udstil de ledige tider automatisk
Få fastlagt en strategi om, hvad der skal ske med aflysninger, vælg en platform og sæt handling bag. Udstil tiderne, offentligt eller via login til udvalgte målgrupper, hurtigt og effektivt via mail, sms eller på Facebook. I dag er der ingen systemer, der understøtter hurtigt afsætning af en aflysning.

5. Understøt de selvorganiserede grupper
Jeg har selv i syv år spillet selvorganiseret old boys fodbold. Vi har sneget os ind på kommunale anlæg, for som trænere har nogle af os haft adgang til aflyste tider, vi kunne snappe op. Ellers har vi spillet på multibaner på skoler og i boligområder. Vi har ageret som en uformel forening og løbende fået nye ”medlemmer”. Det er god motion, socialt samvær, og det er faktisk
umuligt for os at betale os fra her i Odense Kommune, hvor jeg selv bor. Kommunerne bør have en politik for selvorganiserede grupper og understøtte vores arbejde for folkesundheden.

6. Statistik, fremmødeerklæringer eller automatisk optælling af fremmødte
Forskningsprojektet fra SDU og Idrættens Analyseinstitut giver et øjebliksbillede af belægningsprocenten i et idrætsanlæg og er foretaget i en given periode ved manuel optælling. Hvis man vil have det reelle billede, så skal man have en optælling time for time.
En simpel løsning er at etablere fremmødeerklæringer via kode på låsen eller en skærm,
hvor man på skærmen eller via SMS afkræves svar på antal deltagere. En anden måde er opsætning af kameraer, der automatisk tæller antal fremmødte. Alle data holdes op mod de hold, der er booket til, og sammenligner med antal deltagere på ansøgningen sammenholdt med reelt fremmødte. 

Ovenstående anbefalinger vil alle sammen kunne være med til at løse problemerne med tomme haller og idrætsanlæg i kommunerne, det vil kunne være med til at hjælpe idrætsanlæggene med at drive en forretning, og sidst vil det kunne få flere til at dyrke idræt. Vi skal tænke anderledes om idræt og folkesundhed, og vi skal have en ny tilgang til hele Kultur- og fritidsområdet.

Hvis du har lyst til at læse mere om BRND’s løsninger til kommuner og idrætsanlæg, kan du åbne vores PDF via linket nedenfor:

Link til artikler fra Fyens Stiftstidende

https://www.fyens.dk/debat/Idraetsanlaeg-Der-kan-saettes-ind-paa-flere-omraader/artikel/3383442

https://www.fyens.dk/fyn/Kommunal-chef-vil-hanke-op-i-idraetsforeninger-Skattekroner-bliver-spildt-paa-tomme-haller/artikel/3383337

https://www.fyens.dk/fyn/Tomme-haller-i-Odense-Idraetspark-Det-kan-vi-goere/artikel/3383333

https://www.fyens.dk/Leder-Fyens-Stiftstidende/Avisen-til-idraetslederne-AAbn-hallerne-mod-verden/artikel/3383036

https://www.fyens.dk/fyn/Ingen-problemer-i-Dalumhallen-halinspektoerens-raad-Vaer-taettere-paa-jeres-foreninger/artikel/3383339